Skyggernes Hav af Christian Mørk (Gitte)

Drømmen om paradis

Jeg kunne rigtigt godt lide denne bog. Jeg skulle lige i gang, men så kørte det ellers derudaf. Christian Mørk er dansk men bosat i USA, han skriver sine bøger på engelsk og oversætter selv til dansk. Handlingen foregår også for sin del i USA, og derudover på øen Dog Island. Jacob interesserer sig for landkort, og har en lille og forgældet kortforretning. Faderen, der er involveret i det kriminelle miljø, myrdes i starten af bogen, og broderen, som er korrupt politimand, forsøger at skaffe sig af med Jacob, som står i vejen for en god fortjeneste på en ejendomshandel. Jacob ender som fange om bord på et skib, som sejler med ulovlig last, men reddes af den unge kvinde Willie. Jacob havner tilfældigvis på den lille ø Dog Island udenfor den eksotiske ø Anguilla, som Jacob voksede om med drømmen om at besøge.

På Dog Island bor Styrmanden sammen med en tilsyneladende stum kvinde og en ung mand. Men da Jacob senere ankommer til Anguilla finder han ud af, af tingene er langt fra at være i skønneste orden på Dog Island og for den sags skyld Anguilla. I overbevisning om, at hans hustru er blevet myrdet, tager Jacob affære overfor de levende. Det hele kulminerer på Dog Island.

Historien fortælles fra forskellige vinkler, Jacob, Jacobs hustru, Willie, Styrmaden og det øvrigt involverede persongalleri, og fortælles i nutid. Forfatteren har sin egen måde at skrue historien sammen på, og det er forfriskende. Vi får blandt andet en velkomst- og afskedshilsen fra fortælleren.

Jeg fik to eksemplarer af Skyggernes Hav i fødselsdagsgave. Den ene har jeg byttet til en tidligere roman af Christian Mørk, Darling Jim, som jeg glæder mig til at gå i gang med.

Men vi har altså fået endnu en roman med ordet skygge i titlen På engelsk hedder romanen Sea of Shadows, så der er i det mindste tale om en direkte oversættelse.

Romanen er fra 2008. Den har endda en hjemmeside, hvor der kan høres uddrag: www.skyggerneshav.dk.

Gitte

Dinosaurens fjer af Sissel-Jo Gazan (Gitte)

Mord med en lille fjer på…

Jeg har læst rigtigt mange krimier i mit liv. Det drejer sig nok om lidt spænding i en ellers almindelig tilværelse med fast job. Der er krimier med fantasifulde plot og nogle med mere trivielle. Det var Britt, der første gang gjorde mig opmærksom på Dinosaurens Fjer, som er lidt krimi og lidt noget andet og tredje. Bagsiden lover videnskabelig krimi, kærlighedshistorie og psykologisk drama. Setup-et er godt, og som akademiker tiltrækkes jeg af nørderiet, hvilket jeg selv dyrker dagligt indenfor mit eget fag, og det akademiske miljø i øvrigt.

Vi befinder os i den akademiske verden på biologisk institut, hvor Anna Bella, enlig mor i slutningen af 20’erne med bagage, står for at skulle forsvare sit speciale om kontroversen mellem to fløje indenfor zoologien; hvorvidt fugle stammer fra dinosauren eller ej. Der bliver imidlertid stukket en kæp i hjulet på Anna Bellas forsvar, da hendes ene vejleder bliver myrdet, og ind på scenen træder den garvede politimand Søren. Endnu en person myrdes undervejs, og mordene skal selvfølgelig opklares, hvilket de naturligvis også bliver. Men vi skal også indgående høre om Anna Bellas og især Sørens traumer siden barndommen. Anna Bella er det naturlige centrum i bogen, det er her vi starter og slutter, ligesom de myrdede personer befandt sig i hendes nære omgangskreds. Det er udmærket, at vi kommer tæt på; hvorfor er hun som hun er, og hvorfor agerer hun som hun gør.

Politimanden Søren, derimod, er den udenforstående, som i min vurdering er tildelt for meget spalteplads. Det samme bemærker jeg i forhold til den canadiske forsker Clive Freeman, som står for den ene fløj af dinosaur vs. fugledebatten. Det står mig ikke klart, hvorfor de to personer er centrale i den forstand, at forfatteren fortæller rigtigt meget om deres fortid, uden at gøre dem centrale i øvrigt.

Og at love kærlighedshistorie er nok at overdrive en lille smule, der opstår forelskelser undervejs bevares, men alligevel. Måske er det bogens problem, den vil for mange ting på en gang, men det kan naturligvis også være mit problem, at jeg har en for konservativ holdning til bøgers temaer. Det er jo netop det, der gør det vanskeligt at kritisere en roman, for forfatteren har givet fået det frem, som hun gerne ville.

Måske fordi jeg har læst mange krimier, synes jeg, at plottet løses lidt for nemt. Meget pludseligt er der tilståelser over hele linjen, eller i alt fald over flere sider, så politimand Søren får ikke engang mulighed for for alvor at gøre brug af sine efterforskningsevner og er således endnu destomindre interessant for historien.

Uagtet ovenstående er det slet ikke en dårlig bog, og forfatteren er godt inde i sit stof, som hun formår at gøre spændende. Dinosaurens Fjer er her fra 2008, og strækker sig over 447 sider.

Gitte

På Udkig efter Hemmingway af Leif Davidsen (Gitte)

En dansker på dybt vand

For et par søndage siden var jeg en tur på det lokale bibliotek på udkig efter læsestof til den næste tid. På vej ind mod hylderne kom jeg forbi 14-dagesudlånene. Et par stod og kiggede på bøgerne, der blandt andet omfattede Yacoubians Hus og På Udkig efter Hemmingway. ”Den her skulle være god”, sagde den kvindelige part og tog På Udkig… Hun valgte dog at sætte bogen tilbage, hvorpå jeg tænkte, at der måske er en dag, hvor man skal læse sin første Leif Davidsen bog, når man nu er lidt af en spændingsbogsbuff, og den seneste er jo vældigt oppe i tiden. Så jeg tog den og Yacoubians Hus ved samme lejlighed.

Jeg har således nu læst min første Leif Davidsen bog, og den var da også ok. Det er ikke højspændt drama fra første side som fx Dan Brown, men ganske stille og rolig opbygning mod klimaks og forløsning. Plottet?, tja…

Gymnasielærer John Petersen tager efter sin kones død til Amerika. John underviser i spansk og har længe haft en særlig passion for Hemmingway. Så på en sygemelding tager han til Key West, hvor historien starter på kirkegården, hvor Sloppy Joe, Hemmingways mangeårige ven, ligger begravet. Her møder han Carlos, som han indleder et venskab med. Carlos flygtede sammen med sin familie mange år tidligere fra Cuba. Carlos har længe ikke haft kontakt med sin datter, som i en ung og revolutionær alder valgte at vende tilbage til Cuba. John indvilliger i på sin videre rejse til Cuba at overrække et brev fra Carlos til datteren.

Herfra er der ikke meget gymnasieverden over tingene, og John vikles ind i konspirationer, gemte skatte samt eksotiske kvinder og må redde dagen.

Det er ikke helt troværdigt, at den lettere kedelige gymnasielære fra Danmark rodes ind i historien, som blandt indebærer træning i at undvige forfølgere ved en måske CIA-agent, men ok, hvad ved jeg. Udmærket roman, som dog ikke får mig ned på biblioteket lige med det samme for at låne mere Leif Davidsen, men det er bestemt ikke udelukket, at en anden bog af forfatteren finder sin vej hjem til min sofa en dag.

I øvrigt nåede jeg ikke komme særligt langt i Yacoubians Hus, før de 14-dage var gået…

På Udkig efter Hemmingway er fra 2008.

Gitte