Volvo Lastvagner af Erland Loe (Gitte)

And now for something completely different

Eller sådan da. Nu kan jeg jo ikke undgå at komme ind på slutningen af forgængeren Doppler (http://bogpluk.blogspot.com/2009/03/doppler-af-erland-loe-gitte.html).

Det vil sige, når vi taler Erland Loe er det ikke en selvfølge, at Volvo Lastvager rent faktisk er en fortsættelse af Doppler. Der kan være tale om en selvstændig fortælling om en mand, der deler navn, historie og elg med Doppler.

Hvor Doppler drejede sig om Doppler og livet i skoven (og indimellem i byen) flytter fokus i Volvo Lastvagner væk fra Doppler. Fokus flyttes endda væk fra skoven og over grænsen. Til Sverige og mere præcist Värmland. Her bor undulat-Mai Britt. En ældre enke med en forkærlighed for undulater, som hun ved dom ikke må holde, og hash. Romanens titel referer til den lastbil, som Mai Britt har i laden. Her, altså i Värmland, bor også den med Mai Britt jævnaldrene Von Borring, fugle- og spejderentusiast. De to var barndomsvenner, men adskilt af kår. Mange år senere træder Doppler med søn og elg ind på scenen, og bliver det tilfældige bindeled.

Volvo Lastvagers form er som fokus anderledes end Doppler. Der er ikke tale om en klassisk opbygning af en historie. Godt blandet har vi historien og fodnoteafsnit med uddybning af diverse informationer, og fra tid til anden iblandet forfatterens alvidende indspark. Herved får læseren fx opskriften på drosler i øl.

Formen ville ikke holde til en længere roman, men det er heller ikke Erland Loes stil. Volvo Lastvagner er hurtigt læst og et hyggeligt frikvarter. En lille historie med meget (til tider lidt for meget ) fyld.

Romanen er fra 2005 og oversat til dansk i 2006.

Gitte

Doppler af Erland Loe (Gitte)

Naiv Super II

”Min far er død. Og i går tog jeg livet af en elg.”

Det er Erland Loe, når han er bedst (smag og behag, må man sige, Britt, jeg stod selv hurtigt af under ’Fakta om Finland’), navlebeskuende mandekrisebeskrivende samfundsrygvendende enkelthed.

Doppler, ægtemand, far, søn, bror og kompetent samfundsborger falder en dag i skoven på cykel og finder en særlig fred. Hændelsen finder sted kort tid efter faderens død, og herefter beslutter Doppler sig for at flytte i skoven og forlade sin hidtidige kompetente tilværelse med kompetent kone og kompetente børn. Ved romanens begyndelse har Doppler boet i sit telt i ca. ½ år og har netop stiftet bekendtskab med en elgkalv, hvis mor Doppler har dræbt for kødet. Kalven bliver herefter Dopplers ledsager trods Dopplers søgen efter ensomhed, kedsomhed og enkelthed. Helt kan Doppler ikke melde sig fra samfundet, da skummetmælk er en daglig nødvendighed. Mælk og andet, som den norske skov ikke kan tilbyde, klares med en bytteaftale, og andre fornødenheder, som fx chokolade, klares ved gratis men dog ikke lovlig forsyning hos enkemanden Düsseldorf, som er i gang med at bygge en miniaturmodel af Ardenneroffensiven i sin dagligstue. Doppler viser sig at være helt kompetent til friluftslivet, og bliver altså det i skoven, som han flygtede fra i byen, endda så kompetent, at andre mænd i midtvejskrise søger mod Dopplers eksil, og Dopplers simple liv trues. Kommer Doppler over krisen og vender tilbage til samfund og familie? Læs bogen. Det kan du trygt gøre, og tag Naiv Super med på vejen.

Jeg kom netop meget hurtigt til at tænke på Naiv Super, romanerne ligger tæt op af hinanden, trods alders- og situationsforskelle, men Erland Loe er jo også blevet ældre på de ca. 8 år, der er imellem. Umiddelbart husker jeg Naiv Super som mere underholdende, men Doppler er ikke ueffen. Der er særligt er vittig scene involverende en kamp om en kæmpetoblerone…

Der er ikke så meget udenomssniksnak. Enkel som Dopplers ønsketilværelse er romanen, og er med sine 175 sider hurtigt oplevet. Underholdende læsning, selv for en kvinde i 30’erne.
Jeg bliver vist nødt til at genlæse Naiv Super.

Doppler er fra 2004 og udkom på dansk året efter.

Gitte