Familiens hemmeligheder og løgne
Lad mig starte med varmt at anbefale denne roman. Jeg havde vanskeligt ved at lægge romanen fra mig, og kunne næsten ikke vente med at komme hjem fra arbejde, så jeg kunne læse videre. Dejligt!
Asta og Rasmus Westerby tager i 1905 fra Danmark til England, hvor de bosætter sig. Rasmus er ofte væk for at arbejde og Asta lades alene tilbage i det nye og fremmede land med sine to små sønner, et barn på vej, og Hansine, der er ansat som hjælp. Asta begynder at føre dagbog over stort og småt, over den mand og de børn hun ikke føler kærlighed for, og det kommende barn, som hun inderligt håber, bliver en pige, ligesom hun holder fast i sine danske rødder og det danske sprog. Asta fortsætter med at føre dagbog gennem årene.
Efter Astas død finder hendes ældste datter, Swanny, bøgerne og begynder at udgiver dem. Swannys niece, Ann, arver mange år senere Swanny, herunder de dagbøger, som endnu ikke er udgivet. Ann begynder at dykke ned i bøgerne for at opklare et mysterium, der tog sin begyndelse i 1905, og som kastede en skygge over Swannys sidste år. Ind i det hele blandes også et mord begået i 1905.
Romanen er velskrevet og krydret med uddrag af Astas dagbøger, der ikke holder sig fuldt til sandheden, men som giver små hints til opklaringsarbejdet. Jeg læste romanen på originalsproget engelsk, dagbogsnotaterne er derfor naturligvis også på engelsk, selvom Asta ifølge bogens præmis skriver på dansk, ligesom de i romanen indledes med et afsnit på dansk. Det lykkedes mig ikke at finde fejl i disse danske afsnit.
Jeg-fortælleren i nutiden er Ann, som holder sig i baggrunden. Det er ikke Ann, som er i fokus, men Asta og Swanny, hvilket fungerer fint. Vi hører kun om Anns egen historie i det omfang, det er relevant for fortællingen.
Jeg har tidligere læst The Minotaur af samme forfatter. Ruth Rendell ser ud til at være glad for familiehemmeligheder, som stille og roligt folder sig ud, når hun skriver som Barbara Vine. Jeg tror, at jeg er mere til Ruth Rendell, når hun skriver som Barbara Vine end når hun skriver i eget navn. Og så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, har hun faktisk danske aner. Astas Book er fra 1994.
Gitte
Lad mig starte med varmt at anbefale denne roman. Jeg havde vanskeligt ved at lægge romanen fra mig, og kunne næsten ikke vente med at komme hjem fra arbejde, så jeg kunne læse videre. Dejligt!
Asta og Rasmus Westerby tager i 1905 fra Danmark til England, hvor de bosætter sig. Rasmus er ofte væk for at arbejde og Asta lades alene tilbage i det nye og fremmede land med sine to små sønner, et barn på vej, og Hansine, der er ansat som hjælp. Asta begynder at føre dagbog over stort og småt, over den mand og de børn hun ikke føler kærlighed for, og det kommende barn, som hun inderligt håber, bliver en pige, ligesom hun holder fast i sine danske rødder og det danske sprog. Asta fortsætter med at føre dagbog gennem årene.
Efter Astas død finder hendes ældste datter, Swanny, bøgerne og begynder at udgiver dem. Swannys niece, Ann, arver mange år senere Swanny, herunder de dagbøger, som endnu ikke er udgivet. Ann begynder at dykke ned i bøgerne for at opklare et mysterium, der tog sin begyndelse i 1905, og som kastede en skygge over Swannys sidste år. Ind i det hele blandes også et mord begået i 1905.
Romanen er velskrevet og krydret med uddrag af Astas dagbøger, der ikke holder sig fuldt til sandheden, men som giver små hints til opklaringsarbejdet. Jeg læste romanen på originalsproget engelsk, dagbogsnotaterne er derfor naturligvis også på engelsk, selvom Asta ifølge bogens præmis skriver på dansk, ligesom de i romanen indledes med et afsnit på dansk. Det lykkedes mig ikke at finde fejl i disse danske afsnit.
Jeg-fortælleren i nutiden er Ann, som holder sig i baggrunden. Det er ikke Ann, som er i fokus, men Asta og Swanny, hvilket fungerer fint. Vi hører kun om Anns egen historie i det omfang, det er relevant for fortællingen.
Jeg har tidligere læst The Minotaur af samme forfatter. Ruth Rendell ser ud til at være glad for familiehemmeligheder, som stille og roligt folder sig ud, når hun skriver som Barbara Vine. Jeg tror, at jeg er mere til Ruth Rendell, når hun skriver som Barbara Vine end når hun skriver i eget navn. Og så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, har hun faktisk danske aner. Astas Book er fra 1994.
Gitte
1 kommentar:
Jeg er også rigtig glad for "Astas Bog", som jeg har læst på engelsk flere gange. En del af appellen er selvfølgelig, at det er sjovt at høre om Astas møde med det engelske samfund, men Rendell skriver næsten altid med sikker hånd, når hun bruger navnet Barbara Vine. Min yndlings er nok alligevel "Skorstensfejerens dreng". Her ligger også en gammel hemmelighed begravet, men Rendell gør det så fremragende, at det bestemt ikke føles som genbrug.
Send en kommentar