Svensk hyggekrimi
Jeg skulle lige i gang med Misterioso, men det kan lige så vel være fordi jeg begyndte med den efter blot to timers søvn påfølgende nytårsfesten 2008-2009. Efter noget mere søvn blev jeg helt anderledes glad for romanen. Især da jeg endeligt havde fået fat i den danske oversættelse (det kan være svært at gennemskue, hvilken bog man får bestilt på biblioteket, når der er tale om samme titel på originalsproget!).
En række topforretningsfolk myrdes til tonerne af Thelonius Monks jazzstykke Misterioso. Til opklaringen sammensættes en specialenhed, A-gruppen. Vores hovedmand er Poul Hjelm, som i romanens begyndelse udreder et mindre gidseldrama, og efterfølgende fremstilles i pressen som enten racist eller helt. I stedet for at få fyresedlen hentes Hjelm til A–gruppen sammen med fem andre politifolk, og de går møjsommeligt i gang med opklaringen, som modsat den sædvanlige kriminalroman involverer hele teamet og sågar fodfolk. Derudover modsat den gængse krimi følger teamet blindspor, hvilket gør handlingen mere troværdigt. Der er dog en del politivold, som jeg håber alene findes indenfor fiktionen??
Jeg opdagede på et tidspunkt, at mit læsetempo blev tilpasset handlingstempoet. Når Hjelm og kollegaer gik i stå i efterforskningen, satte jeg automatisk tempoet ned, og da gruppen til sidst må ud i et kapløb med tiden for at hindre endnu et mord, begyndte jeg for alvor at læse hurtigt, for her blev det hektisk.
Det er umuligt ikke at fatte sympati med persongalleriet, og forfatterens sproghåndtering: ”Hun sendte ham et fingerkys, da han traskede ud i noget, der lignede en forvirret højsommerdag. Vindstille. Brændende sol. Kun i skyggen mærkede man, at der stadig var tøvende forår”. Det er ikke så meget selve plottet, der gør romanen værd at læse, men handlingen og personerne omkring opklaringsarbejdet.
Godt at der er mange flere hyggekrimier i vente i serien om the ’A-Team’.
Misterioso er fra 1999.
Gitte
Jeg skulle lige i gang med Misterioso, men det kan lige så vel være fordi jeg begyndte med den efter blot to timers søvn påfølgende nytårsfesten 2008-2009. Efter noget mere søvn blev jeg helt anderledes glad for romanen. Især da jeg endeligt havde fået fat i den danske oversættelse (det kan være svært at gennemskue, hvilken bog man får bestilt på biblioteket, når der er tale om samme titel på originalsproget!).
En række topforretningsfolk myrdes til tonerne af Thelonius Monks jazzstykke Misterioso. Til opklaringen sammensættes en specialenhed, A-gruppen. Vores hovedmand er Poul Hjelm, som i romanens begyndelse udreder et mindre gidseldrama, og efterfølgende fremstilles i pressen som enten racist eller helt. I stedet for at få fyresedlen hentes Hjelm til A–gruppen sammen med fem andre politifolk, og de går møjsommeligt i gang med opklaringen, som modsat den sædvanlige kriminalroman involverer hele teamet og sågar fodfolk. Derudover modsat den gængse krimi følger teamet blindspor, hvilket gør handlingen mere troværdigt. Der er dog en del politivold, som jeg håber alene findes indenfor fiktionen??
Jeg opdagede på et tidspunkt, at mit læsetempo blev tilpasset handlingstempoet. Når Hjelm og kollegaer gik i stå i efterforskningen, satte jeg automatisk tempoet ned, og da gruppen til sidst må ud i et kapløb med tiden for at hindre endnu et mord, begyndte jeg for alvor at læse hurtigt, for her blev det hektisk.
Det er umuligt ikke at fatte sympati med persongalleriet, og forfatterens sproghåndtering: ”Hun sendte ham et fingerkys, da han traskede ud i noget, der lignede en forvirret højsommerdag. Vindstille. Brændende sol. Kun i skyggen mærkede man, at der stadig var tøvende forår”. Det er ikke så meget selve plottet, der gør romanen værd at læse, men handlingen og personerne omkring opklaringsarbejdet.
Godt at der er mange flere hyggekrimier i vente i serien om the ’A-Team’.
Misterioso er fra 1999.
Gitte
1 kommentar:
Jeg læser faktisk gerne krimier på svensk, men jeg må indrømme, at Arne Dahl på originalsproget er noget HELT andet end Camilla Läckberg. Manden skriver jo en helt anden slags litteratur :)
Jeg glæder mig for øvrigt til at høre din mening om "Asta´s Book", som jeg selv holder rigtig meget af.
Mvh Dorte, seriøs krimifreak.
Send en kommentar