Egentlig ligger bogen i starten slet ikke op til gys og mærkelige åndefænomener, og længe er der slet ikke noget uhyggeligt ved udviklingen i bogen, fordi det hele virker så tilforladeligt og uvirkeligt. Selv vores ensomme, nyfraskilte midaldrende hovedperson overvejer, om hans oplevelser ikke blot er et resultat af hans egen sindstilstand, et drømmespind, en psykose med vrangforestillinger forårsaget af depression. Som læser – især den skeptiske slags som jeg – må man overveje det samme, og det gik en rum tid, før jeg besluttede mig for, hvad jeg selv ville tro på. Men slutningen tager så sandelig kegler!Ligesom Murakami skriver Yamada i et ligetil og letlæst sprog. Også hans mandlige hovedperson skiller sig ud ved hverken at have noget familie eller socialt tilhørsforhold. Han bor midt i den japanske storby, men har ikke noget arbejdsfællesskab, da han er freelance manuskriptforfatter til middelmådige japanske soaps, som han ikke selv ligger noget engagement eller følelser i. Han står med andre ord helt udenfor det stramt strukturerede japanske samfund og alle dets sociale regler og stærke tilhørsbånd. Han repræsenterer samtidig en gruppe meget ensomme, japanske mænd uden umiddelbar mening i deres tilværelse. Men hans mangel på handlekraft og stilling til sit eget liv, men også manglen på relationer i hans ungdom, får fatale følger. Så det er bare med at tage sig sammen, nyde livet og tage hensyn til sine medmennesker.
Selvom slutningen er en smule sentimental, er det virkelig en yderst anbefalelsesværdig bog. Jeg vil bestemt læse mere af denne forfatter. Han vil meget og gør det med få, underspillede virkemidler, og han gør det til perfektion.
Det er utroligt spændende, hvad der foregår i japansk litteratur nu, og hvorfor den pludselig appellerer så meget til os vesterlændinge på tværs af vidt forskellige kulturer. Den mørke, hemmelighedsfulde og dystre underverden er meget nærværende her, og Freud ville sikkert elske at læse de nye japanske forfatterskaber…
Britt
Taichi Yamada: Skyggelandet, 1987, oversat (supergodt) til dansk af Mette Holm 2007
2 kommentarer:
Uh, det lyder spændende, den må jeg læse. Jeg kender faktisk ikke forfatteren, men det lyder som om, at der kunne ligge en uopdaget perle her. Jeg har for nyligt selv læst nogle bøger af en anden japansk forfatter, og det er faktisk interessant, at de japanske forfattere er blevet mere synlige (eller er vi bare blevet mere opmærksomme?) Gitte
Jeg har heller ikke læst andet af denne forfatter, men har bestilt hjem fra biblioteket.
Det var en fantastisk tema-udsendelse om japansk litteratur i det hedengangne bogmagasin på P2, der gjorde mig interesseret i bogen. Det var vist den sidste udsendelse, inden de lukkede programmet ned pga. nedskæringerne. Hvor skal man nu gå hen for at få gode bograpporter ind gennem ørerne??
Britt
Send en kommentar