Den 12-årige Cosimo nægter en dag at spise sine snegle og kravler i stedet rasende op i et træ, hvorfra han erklærer over for sin far, baronen, og sin mor, generalinden og deres stive normer, at han aldrig kommer ned igen. Og det skal vise sig, at han er en ung mand, der står ved sit ord. Måske især fordi han umiddelbart efter møder den fortryllende, uberegnelige og uregerlige nabodatter, Viola, der udfordrer ham til at blive i træerne, da han ellers vil blive hendes slave for altid. Men selvom han holder sin del af aftalen, spinder hun ham alligevel uværgeligt og skæbnesvangert ind i sit komplicerede kærlighedsnet på tværs af tid og sted.
Vi følger Cosimos færden i trækronerne gennem hans anonyme og navnløse lillebrors fortællinger. Det øger den mystiske aura omkring den sære, superintelligente, inventive og oprørske Cosimo, men holder os også på distance fra Cosimos følelsesliv og hans egne tanker om verden set fra oven. I stedet kommer læseren på en fantastisk rejse gennem det lille, norditalienske samfund omkring Napoleonskrigene i sidste halvdel af 1700-tallet, såvel som gennem Europas kultur- og mentalitetshistorie over rundt regnet 50 år, der er præget af opløsning og forandring.
Bogen er fuld af finurlige røverhistorier og fantastiske fortælling såvel som praktiske beskrivelser af et liv levet i træernes grene og den rolle, Cosimo kommer til at spille for lokalsamfundet i et grænseland mellem helt og tosse. Han er genstand for alle følelser fra foragt til beundring, bliver latterliggjort og helliggjort, er fuld af nytte og betydning for samfundets overlevelse, og er fuldstændig uberegnelig og uden for alle almindelige normsæt.
Men i bund og grund bliver Cosimo respekteret for sine evner og evige opfindsomhed, som han villigt deler med alle. Han bliver respekteret på trods af sit vildmandsliv og mange særpræg, og det er bogens hovedpointe og samfundskritik i mine øjne. Han lever sit liv i en svunden tid, præget af tolerance og overbærenhed. Han ville aldrig kunne leve sit liv i det moderne, demokratiske Europa, hvor flertallet bestemmer, og mindretallet må rette sig ind eller blive lukket ude for Cosimo er en evig revolutionær. Derfor udspiller bogen sig også i revolutionernes tid, der ofte bliver brugt til at skelne mellem ældre og nyere europæisk historie. Som samfund har vi nu mistet en vigtig menneskelig og samfundsmæssig værdi midt i vores effektive, materielle demokratier, nemlig evnen til at rumme genierne, når de er grundlæggende forskellige for os andre.
Sproget af smukt, stilen er uhøjtidelig og indsigten i tidens politik, historie og filosofi er stor. Bogen er hermed anbefalet!
Du kan læse en mere indsigtsfuld anmeldelse af bogen på Litteratursiden her:
Vi følger Cosimos færden i trækronerne gennem hans anonyme og navnløse lillebrors fortællinger. Det øger den mystiske aura omkring den sære, superintelligente, inventive og oprørske Cosimo, men holder os også på distance fra Cosimos følelsesliv og hans egne tanker om verden set fra oven. I stedet kommer læseren på en fantastisk rejse gennem det lille, norditalienske samfund omkring Napoleonskrigene i sidste halvdel af 1700-tallet, såvel som gennem Europas kultur- og mentalitetshistorie over rundt regnet 50 år, der er præget af opløsning og forandring.Bogen er fuld af finurlige røverhistorier og fantastiske fortælling såvel som praktiske beskrivelser af et liv levet i træernes grene og den rolle, Cosimo kommer til at spille for lokalsamfundet i et grænseland mellem helt og tosse. Han er genstand for alle følelser fra foragt til beundring, bliver latterliggjort og helliggjort, er fuld af nytte og betydning for samfundets overlevelse, og er fuldstændig uberegnelig og uden for alle almindelige normsæt.
Men i bund og grund bliver Cosimo respekteret for sine evner og evige opfindsomhed, som han villigt deler med alle. Han bliver respekteret på trods af sit vildmandsliv og mange særpræg, og det er bogens hovedpointe og samfundskritik i mine øjne. Han lever sit liv i en svunden tid, præget af tolerance og overbærenhed. Han ville aldrig kunne leve sit liv i det moderne, demokratiske Europa, hvor flertallet bestemmer, og mindretallet må rette sig ind eller blive lukket ude for Cosimo er en evig revolutionær. Derfor udspiller bogen sig også i revolutionernes tid, der ofte bliver brugt til at skelne mellem ældre og nyere europæisk historie. Som samfund har vi nu mistet en vigtig menneskelig og samfundsmæssig værdi midt i vores effektive, materielle demokratier, nemlig evnen til at rumme genierne, når de er grundlæggende forskellige for os andre.
Sproget af smukt, stilen er uhøjtidelig og indsigten i tidens politik, historie og filosofi er stor. Bogen er hermed anbefalet!
Du kan læse en mere indsigtsfuld anmeldelse af bogen på Litteratursiden her:
http://www.litteratursiden.dk/sw36840.asp
Britt
Italo Calvino: Klatrebaronen, 1957, oversat fra italiensk 1959.
Britt
Italo Calvino: Klatrebaronen, 1957, oversat fra italiensk 1959.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar