Rimer gal på normal, og er vi grundlæggende onde?
Veronika er smuk, ung og elsket. Alligevel beslutter hun sig for at tage sit eget liv. Hun vil stoppe mens legen er god, for det vil jo ikke blive bedre. Veronika overlever imidlertid og vågner op på sindssygeanstalten Villete, hvor hun får at vide, at hendes hjerte har taget uoprettelig skade af pilleforgiftningen, og at hun højst har en uge tilbage at leve i.
Herfra begynder Veronikas vej tilbage til livet ved hjælp af stjernerejsende Zedka, Mari, som fortsat opholder sig på anstalten trods det forhold, at hun blev kureret for sin angst for længe siden, og skizofrene Eduard, der vil male sine paradisvisioner. Derudover er der lægen Igor, der arbejder på en banebrydende afhandling om sindssyge og kuren herfor.
Emnet for romanen er livet overfor døden og galskaben overfor normaliteten. Er livet værd at leve, når man ved, at man snart skal dø? Hvem er normale og hvem er gale, og hvem beslutter egentligt, hvad der er normalt?
En fremmed ankommer til en lille afsidesliggende by. Med sig har han 11 guldbarre og en djævel ved sin side. Frøken Prym er en ung kvinde, som drømmer om at komme væk fra byen, hvor alle dage ligner hinanden, og
alt er forudsigeligt. Med drømmen om, at den fremmede kan være billetten væk, sørger frøken Prym for at komme til at møde den fremmede. Denne viser til imidlertid udelukkende at været kommet til byen for at få svar på et spørgsmål: Er mennesket grundlæggende ondt eller godt? Den fremmede sætter frøken Prym på en opgave, som involverer hele byen. Hvis et menneske ofres, får byen de 10 guldbarre, og det er frøken Pryms opgave at overbringe budskabet. Frøken Prym stilles dog også overfor en personlig prøve, da hun ser hvor den sidste guldbarre begraves. Skal hun stjæle guldbarren, rejse væk og få det liv hun i så fald vil have råd til, eller vil frygten holde hende tilbage? Samtidigt sidder gamle Berta foran sit hus, som hun gjort siden hendes mand mange år tidligere døde i en vådeskudsulykke. Berta har i alle disse år siddet og ventet på, at det onde vil komme til byen.
Kampen mellem engle og dæmoner, det gode og det onde, det bedste og det værste, er temaet for Djævelen og frøken Prym.
Jeg stiftede første gang bekendtskab med Paulo Coelho for en del år siden, da Alkymisten var talk of the town. Jeg fik dog ikke læst mere af forfatteren, før jeg under bogudsalget for nyligt stødte på Djævelen og frøken Prym og syntes, at temaet lød spændende. Jeg lånte bogen på biblioteket og tog Veronika beslutter at dø med i købet. Jeg har efterhånden kunnet konstatere, at Paulo Coelho er en forfatter, der har noget på hjerte. Han fortæller ikke alene historier, men historier, der kredser om de store spørgsmål i livet, og det gør ham interessant at læse. Sproget er nemt og tilgængeligt, og romanerne er relativt korte. Jeg vil nu sætte Zahir fra 2005 på ventehylden.
Veronika beslutter at dø (Veronika Decide Morror) er fra 1998. Djævelen og frøken Prym (O Demônio e a Srta. Prym) er fra 2000.
Gitte
Veronika er smuk, ung og elsket. Alligevel beslutter hun sig for at tage sit eget liv. Hun vil stoppe mens legen er god, for det vil jo ikke blive bedre. Veronika overlever imidlertid og vågner op på sindssygeanstalten Villete, hvor hun får at vide, at hendes hjerte har taget uoprettelig skade af pilleforgiftningen, og at hun højst har en uge tilbage at leve i.
Herfra begynder Veronikas vej tilbage til livet ved hjælp af stjernerejsende Zedka, Mari, som fortsat opholder sig på anstalten trods det forhold, at hun blev kureret for sin angst for længe siden, og skizofrene Eduard, der vil male sine paradisvisioner. Derudover er der lægen Igor, der arbejder på en banebrydende afhandling om sindssyge og kuren herfor.Emnet for romanen er livet overfor døden og galskaben overfor normaliteten. Er livet værd at leve, når man ved, at man snart skal dø? Hvem er normale og hvem er gale, og hvem beslutter egentligt, hvad der er normalt?
En fremmed ankommer til en lille afsidesliggende by. Med sig har han 11 guldbarre og en djævel ved sin side. Frøken Prym er en ung kvinde, som drømmer om at komme væk fra byen, hvor alle dage ligner hinanden, og
alt er forudsigeligt. Med drømmen om, at den fremmede kan være billetten væk, sørger frøken Prym for at komme til at møde den fremmede. Denne viser til imidlertid udelukkende at været kommet til byen for at få svar på et spørgsmål: Er mennesket grundlæggende ondt eller godt? Den fremmede sætter frøken Prym på en opgave, som involverer hele byen. Hvis et menneske ofres, får byen de 10 guldbarre, og det er frøken Pryms opgave at overbringe budskabet. Frøken Prym stilles dog også overfor en personlig prøve, da hun ser hvor den sidste guldbarre begraves. Skal hun stjæle guldbarren, rejse væk og få det liv hun i så fald vil have råd til, eller vil frygten holde hende tilbage? Samtidigt sidder gamle Berta foran sit hus, som hun gjort siden hendes mand mange år tidligere døde i en vådeskudsulykke. Berta har i alle disse år siddet og ventet på, at det onde vil komme til byen.Kampen mellem engle og dæmoner, det gode og det onde, det bedste og det værste, er temaet for Djævelen og frøken Prym.
Jeg stiftede første gang bekendtskab med Paulo Coelho for en del år siden, da Alkymisten var talk of the town. Jeg fik dog ikke læst mere af forfatteren, før jeg under bogudsalget for nyligt stødte på Djævelen og frøken Prym og syntes, at temaet lød spændende. Jeg lånte bogen på biblioteket og tog Veronika beslutter at dø med i købet. Jeg har efterhånden kunnet konstatere, at Paulo Coelho er en forfatter, der har noget på hjerte. Han fortæller ikke alene historier, men historier, der kredser om de store spørgsmål i livet, og det gør ham interessant at læse. Sproget er nemt og tilgængeligt, og romanerne er relativt korte. Jeg vil nu sætte Zahir fra 2005 på ventehylden.
Veronika beslutter at dø (Veronika Decide Morror) er fra 1998. Djævelen og frøken Prym (O Demônio e a Srta. Prym) er fra 2000.
Gitte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar