onsdag den 22. oktober 2008

Remember me af Sophie Kinsella (Gitte)


Chic lit om en studs

Dette er vaske ægte chic lit, som de kommer. Hyggelig men uden overraskelser. Har du læst Shopaholic-serien, Sophie Kinsellas øvrige bøger og andet chic lit, herunder Bridget Jones Diary, har du også læst Remember me. Skabelon: Ung, køn og intelligent kvinde, der er kært klodset og som er nede at bide gruset, hvorefter hun finder på en genial plan, får succes og manden i enden.

I denne roman møder vi Lexi Smart, som vågner op på hospitalet i 2007 efter en bilulykke og ikke kan huske noget fra de sidste 3 år. Det sidste hun kan huske, er en aften i byen med veninderne, da hun havde skæve tænder, uglet hår, et kedeligt job, lidt for meget sul på kroppen og en kæreste, der hed Loser Dave. Da hun vågner op har hun lige tænder, velplejet hår, en tonet krop, et chefjob og en rig mand. I begyndelser lyder det for Lexi som et drømmeliv, men der viser sig at være en bagside af glansbilledet, ligesom hun prøver at finde ud af, hvordan hun er kommet dertil, og hvorfor hun har stødt veninderne fra sig. Og så kommer vi til tidspunktet, hvor hun bider i gruset, får en genial ide, og får manden i enden.

Hyggelig, hvis man er til den slags, hvilket jeg nok lidt er - bare en gang imellem…

Remember Me er fra 2008.

Gitte

1 kommentar:

Louise sagde ...

Det er nok en af de bøger, som jeg på et eller andet tidspunkt får læst. Jeg var ganske begejstret for de første Shopaholic-bøger, men syntes så, at de langsomt blev lidt for tåbelige. Har ikke læst den sidste, Shopaholic & baby, for jeg har ingen børn selv, og føler, at den måske er lidt for meget om babyer mm. Nå, men jeg har også læst Kinsellas andre bøger (Can you keep a Secret og Undomestic Goddess) og de var da meget goe'....sådan, sådan.

Jeg har intet imod chick lit, har læst rigtig meget af det i min tid, og selv om der er en vis form, som man helst skal følge, må der nu gerne være noget kød på også, eller i hvert fald en historie eller et plot, som man gider at følge. Men vigtigst af alt, så synes jeg at heltinden skal være til at holde ud. Og jeg kunne simpelthen ikke holde shopaholic ud i den sidste bog. Men nok om det - Remember Me lyder faktisk ganske hyggelig, og jeg kommer givetvis til at læse den på et tidspunkt.