Der skal meget til før jeg låner en bog, som jeg ikke ved hvad handler om. Jeg skal helst kende bogen på forhånd, eller kunne læse bag på bogen eller inden i omslaget, hvad den handler om. Hvis disse kriterier ikke er opfyldt, lader jeg normalt bogen stå, med mindre jeg kender forfatteren (på en positiv måde naturligvis). Det irriterer mig altid, hvis det eneste der står bag på en roman, er andres anprisninger. Dem er jeg sådan set ligeglad med, jeg vil bare vide, hvad jeg går hjem med.
Men altså, det eneste der stod bag på One Good Turn var anprisninger er forfatterens tidligere roman, Case Histories, som jeg har læst men ærligt talt ikke kan huske, hvad jeg syntes om. Men den har åbenbart ikke været så håbløs, at jeg lod One Good Turn stå. Den havde nu også et indbydende omslag: En helt enkel, hvid og let åben dør med skader i karmen som tegn på indbrud.
Det viste sig, at et par personer fra Case Histories dukker op i One Good Turn. Jackson Brodie, ex-politi, ex privatdetektiv og kæreste med Julie, som han lærte at kende i Case Histories, er på besøg i Edinburgh under en årlig festival. Bogen tager sin begyndelse ved et mindre bilsammenstød, der får den ene involverede til at kaste sig over den anden med et baseballbat. Den sky krimiforfatter Martin Canning overværer optrinet, og stik mod sin personlighed får han afværget, hvad der kunne ende i død ved baseballbat, ved at bruge sin bærbare computer som våben. Jackson Brodie, som ligeledes overværer optrinet, finder senere samme dag en ung blond kvinde druknet, men liget smutter fra ham. Den eneste ledetråd er et lyserødt kort med ordet Favors.
I nærheden af bilsammenstødet befinder sig ligeledes Gloria Hatter, middelaldrende, hjemmegående og gift med Graham Hatter, byggematador og ikke helt fin i kanten, som samme dag får et hjerteanfald under intimt samvær med en ung, blond kvinde, der bemærkelsesværdigt ligner Jackson Brodies døde strandvaskerske. Politikvinden Louise Monroe, alenemor til småkriminelle Archie, og beboer af en af Hatters huse, bliver involveret i denne sag.
Og således udspinder historien sig som en russisk babushkadukke delt mellem de fire personer.
I nogle romaner får man følelsen af, at man ikke lærere personerne nok at kende, i denne fik jeg næsten for meget information. Lange passager om fortid og tanker fik mig næsten til at glemme, at der rent faktisk var en handling igang. Fx: ”She was distracted by a smear of chocolate on her white blouse. She supposes it was from the chocolate digestives she had breakfasted on. She imagined the little factory of cells that was her body taking in the chocolate of fat and flour (and probably carcinogenic additives) and sending them off on conveyor belts to different processing rooms. This industry, dedicated to the greater good that was Gloria, was run on cooperative, profit-sharing lines. In this model Gloria factory, the cells were a cheerful, happy workforce who sang along to Worker’s Playtime from Tannoy radio…” osv. En ganske charmerende forestilling, men mængden at disse indfald fik mig altså væk fra historien for hver anden side. Det var dog trods alt en spændende bog, og jeg har da alligevel tænkt mig at se, hvad forfatteren ellers har at byde på.
One Good Turn er fra 2006.
Gitte
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Du er rigtig inde i en bølge af krimier. :-)
Britt
Ja, det er vist ved at blive lidt ensporet :o)
Slet ikke. Jeg får så sjældent læst krimier, så det er fint at komme lidt up to date på dette felt. :-)
Britt
Send en kommentar