Efter adskillige anbefalinger om at læse en bog af Siri Hustvedt, og opildnet af temmelig flotte anmeldelser, har jeg i den forløbne måned bestræbt mig på at komme igennem denne bog. Og den er godt skrevet, og stiller krav til sin læser propfuld med undertoner, symboler og skjulte ledetråde til den erindrede fortælling.
Men ja, det kan nok fornemmes på den tone, jeg allerede har slået an. Jeg blev ikke fan af denne bog eller dens forfatter. Jeg havde det ikke, som en anmelder, der ønskede, at hun ikke havde læst bogen, så hun stadig havde glæden og oplevelsen til gode. Jeg har mere oplevelsen af en intellektuel øvelse. En dannelsesrejse gennem en del af skønlitteraturen og én af dens intellektuelle og fejrede forfattere, som jeg ikke har tænkt mig at læse mere af. Ikke fordi den var dårlig. Men fordi min læsetid er for kort til mere læsning, af en forfatter, der ikke formår at gribe mig, at få mig til at føle med sine hovedkarakterer og bringe mig væk fra min analyserende plads i lænestolen for i stedet at bære mig af sted til nye verdener og oplevelser, så jeg glemmer tid og sted, indtil jeg mentalt jamrende må lægge bogen fra mig på trods, fordi klokken bare er for mange til at fortsætte mere i dag.
Siri Hustvedts forfatterskab har formentlig denne effekt for mange læsere. Jeg er blot ikke én af disse heldige. For jeg kan godt lide tanken om at læse hendes intellektuelle bøger, propfulde af referencer til filosoffer, kunstnere og forfattere en masse. Desværre efterlader læsningen mig i praksis en stor del af vejen uberørt, og jeg får en smule afsmag af intellektuel name-dropping og selv-højtidelighed.
Bogen tager en dramatisk drejning i sidste halvdel, der kunne minde om en psykologisk thriller. Men den bliver alt for langtrukken og fortænkt, og ender i grunden uforløst, og der blev grædt tørre tårer for mit vedkommende.
”Det jeg elskede” er udgivet 2003 og oversat til dansk (rigtig fin oversættelse) samme år.
Britt
Men ja, det kan nok fornemmes på den tone, jeg allerede har slået an. Jeg blev ikke fan af denne bog eller dens forfatter. Jeg havde det ikke, som en anmelder, der ønskede, at hun ikke havde læst bogen, så hun stadig havde glæden og oplevelsen til gode. Jeg har mere oplevelsen af en intellektuel øvelse. En dannelsesrejse gennem en del af skønlitteraturen og én af dens intellektuelle og fejrede forfattere, som jeg ikke har tænkt mig at læse mere af. Ikke fordi den var dårlig. Men fordi min læsetid er for kort til mere læsning, af en forfatter, der ikke formår at gribe mig, at få mig til at føle med sine hovedkarakterer og bringe mig væk fra min analyserende plads i lænestolen for i stedet at bære mig af sted til nye verdener og oplevelser, så jeg glemmer tid og sted, indtil jeg mentalt jamrende må lægge bogen fra mig på trods, fordi klokken bare er for mange til at fortsætte mere i dag.
Siri Hustvedts forfatterskab har formentlig denne effekt for mange læsere. Jeg er blot ikke én af disse heldige. For jeg kan godt lide tanken om at læse hendes intellektuelle bøger, propfulde af referencer til filosoffer, kunstnere og forfattere en masse. Desværre efterlader læsningen mig i praksis en stor del af vejen uberørt, og jeg får en smule afsmag af intellektuel name-dropping og selv-højtidelighed.
Bogen tager en dramatisk drejning i sidste halvdel, der kunne minde om en psykologisk thriller. Men den bliver alt for langtrukken og fortænkt, og ender i grunden uforløst, og der blev grædt tørre tårer for mit vedkommende.
”Det jeg elskede” er udgivet 2003 og oversat til dansk (rigtig fin oversættelse) samme år.
Britt
3 kommentarer:
Det her er en af de bøger, som jeg glæder mig til at læse. Men også med lidt bæven og med en følelse af, at det lidt er pligtlæsning fordi "den her SKAL du altså bare læse"...Kan i øvrigt se på jeres læselister, at I skal til at læse nogle af dem jeg allerede har læst. Glæder mig til at se hvad I synes om dem (bl.a. Alt Bliver Oplyst, Chameleons Shadow mm)
PS. Det var så IKKE Alt Bliver Oplyst jeg mente, for den har jeg faktisk ikke læst, den står på ventehylde hos mig også....men The Secret Lives of Bees, jeg mente.
Hmm, fik ikke set dit indlæg, da du skrev det tilbage i oktober - sorry!
Gitte har læst the secret life of bees, men jeg har den stadig til gode. Til gengæld er jeg pt igang med Alt bliver oplyst, og den bliver bedre og bedre efterhånden, som man kommer ind i bogen og dens finurlige opbygning
Britt
Send en kommentar